korpsånden
Redder Søren Christensen,
Herning: Korpsånden hører fortiden til – i den gæmgse opfattelse. Den
har ændret karakter. Det er et spørgsmål om hvor meget man er committed til sin arbejdsplads og
hvordan man identifcerer sig med sit job og sin arbejdsplads. I gamle dage tog redderne på arbejde i
arbejdstøjet og hjem igen i arbejdstøjet, så alle vidste, man var Falckmand. Sådan er det ikke i dag,
men jeg tænker altid på, hvordan jeg optræder og dermed repræsenterer korpset udadtil.
Brandmand Christopher Nielsen,
Søften: Jeg har boet i New Zealand, hvor brandfolk omgås hinanden
stort set hele dagen – også i fritiden, så det var ogsåmin forventning, da jeg for to år siden blev brand-
mand. Jeg synes vi er meget sammen på min brandstation og har formået at skabe et tæt sammen-
hold – men jeg synes, korpsånden mangler hos den øverste ledelse. Vi oplever ofte nogle beslutnin-
ger, der træffes alt for tilfældigt og på et løst grundlag, som ikke forklares til os. Det gælder
f.eks. et forbud mod øl til jule- og sommerfester. Da føler vi, at korpsånden forsvinder.
Kulturchef Fr Madsen:
Korpsånden kan ikke defneres, men man kan beskrive resultaterne af den,
fx. at vi møder på arbejde, når behov opstår, selvom vi har fri. Korpsånden er et dynamisk begreb,
som udvikler sig over tid, både i forhold til den enkeltes egen udvikling og i forhold til den tid, vi lever
i. Gamle medarbejdere udtaler ofte, at de unge ikke har korpsånd. Det passer ikke, de unge har bare
en anden korpsånd, end de gamle, og det er kun sundt.
»Som tak og anerkendelse for den støtte, du har ydet den sag, Falcks Redningskorps arbejder for,
tildeles du hermed...« Sådan står der i diplomet, når vi får jubilæumstegnet. I sig selv er disse ord
noget sludder, så vi må fortolke dem. Min fortolkning er, at det der takkes for, er at vi som ansatte
er parate til at yde mere, end der forventes af os, f.eks. at vi er parate til at give noget af os selv,
når vi yder hjælpen. Det kan være en opmuntring, et trøstende ord eller en service der rækker ud
over abonnementet.
Korpsånden er som et ægteskab, nemlig på den ene side Korpset, på den anden side medarbej-
derne, og begge må være parate til at yde bidrag til den fælles korpsånd.
Regionsdirektør Erik Møberg Petersen:
For mig betyder ordet korpsånd noget - idag noget særligt.
Det handler omkulturen, traditionerne og værdierne i Falck. Når man siger korpsånd vil mange, især af
den yngre generation nok tænke - støvet, gammeldags og utrendy. Sådan tænkte jeg selv, da jeg for 28
år siden første gang stiftede bekendtskab med et »Falck-hurra«. Men vores kultur, tradition og vær-
dier præger os - vores virksomhed/korpsånd har »nerve« - og det hænger ved. Igennem en del år har
jeg haft den store fornøjelse at blive inviteret og deltage i veteranjulefrokosten i Syd og Sønderjyl-
land, hvor jeg får lov til at fortælle de ca. 100-120 tildligere Falck ansatte om hvad der er sket i det
forgangne år - og det afsluttes altid med årest største Falck hurra. Det er med stor ydmyghed, i or-
dets positive forstand, jeg kører hjem fra denne årlige julefrokost. Så de værdier Falck står for -
som vi i dagligdagen arbejder efter - kædet sammen med vores kultur og tradition - det står for mig
idag som defnitionen på Falcks unikke korpsånd.
FALCKEN · 19