Basic HTML Version
Der var mange ”enere” i den kreds af
medarbejdere, der i de første år af korp-
sets historie fik ansættelse hos Sophus
Falck. En af dem var ” Smukke Alfred”,
Jens Alfred Persson, som i sin karriere i
korpset blev en levende legende, bl.a .
med fortællinger i udgivelsen ”Falck ryk-
ker ud” der udkom i slutningen af
1930´erne og hvori han fortalte om sine
meriter. Og der var nok at tage fat på, for
Jens Alfred Persson var en jyde, der talte
lige ud af posen og aldrig gik af vejen for
noget som helst og i øvrigt var god til at
springe over, hvor gærdet er lavest.
Han blev ansat i 1917 og var især
kendt for dyreredning og blev dekoreret
med talrige medaljer fra dyreværnsor-
ganisationerne. I en fødselsdagsomtale
i Falcken hedder det således, at ”de ene-
ste dyr, det har knebet med at skåne i de
yngre år, er de halve aber og ingen har
deltaget i så mange naturkatastrofer
som Jens Alfred, der ofte har været på
vulkaner. Hans speciale er i øvrigt fyrtje-
nesten samt iliveholdelsen af den
mundtlige overlevering om tidligere ti-
ders store falckgerninger, - det man i
medicinen kalder for erindringsoptimis-
men. I sådanne øjeblikke er han på én
gang en fandens karl og en vældig hygge-
lig fyr”.
Sådan var skrivestilen dengang i Per-
sonaleforeningens blad over for medar-
bejdere, der ”stak snuden frem”, og det
gjorde Jens Alfred Persson i mange sam-
menhænge. I Falcken i 1944 fortælles
der om et tilfælde, hvor Jens Alfred atter
en gang sprang over, hvor gærdet er la-
vest:
For mange, mange år siden påtog
korpset sig at aflive katte. Det gik for sig
på den måde, at man indleverede sin kat
på hovedstationen (København), hvor
man havde en gaskasse til samme brug.
Mandskabet sørgede for aflivningen og
kontorchef Larsen udstedte en dødsat-
test, der gik ud på, at katten havde fået
en god død. Attesten betaltes med 2 kro-
ner. I stationens gård stod en stor skral-
debøtte, hvor alle de aflivede katte blev
smidt ned og afhentet hver morgen.
En dag kom forstanderinden for bør-
nehjemmet ”Karensminde” med sin store
kat ”Pjevs”. Den skulle aflives, da hun nu
skulle forlade hjemmet og ikke ønskede
at lade katten blive der. Jens Alfred
Persson fik overgivet katten og skulle
lige til at putte ”Pjevs” i gaskassen, da
den smuttede fra ham. Hurtigt sprang
den over rækværket ned på banelinien
bag stationen og væk var ”Pjevs”.
I mellemtiden havde kontorchefen ud-
stedt dødsattesten, og forstanderinden
betalte sine 2 kroner. Forinden hun gik
ville hun dog gerne forvisse sig om, at
hendes ”Pjevs” nu virkelig var død, og
Persson fik besked på at vise forstan-
derinden ”Pjevses” aflivede legeme. Men
Persson var ikke rådvild. Han rodede lidt
rundt i gaskassen og fandt virkelig en
kat, der påfaldende lignede ”Pjevs”. Han
viste forstanderinden den døde kat, og
efter at have fældet et par tårer, forlod
hun stationen i den sikre forvisning, at
ingen kunne gøre katten noget.
Men ”Pjevs” fandt hjem til forstander-
inden igen. Den sad i børnehjemmets
gård og mjavede, da hun kom hjem. Først
ville forstanderinden ikke tro, at det var
hendes egen ”Pjevs”, men da hun ringede
til stationen og havde fået Persson til at
gå til bekendelse, lovede han, at han ville
komme ud til hende. Der gik dog et par
dage før Persson kom forbi børnehjem-
met, og da var forstanderinden rejst.
Både børnene og hjemmets personale
var imidlertid glade for, at katten ikke
var død, og Persson blev i den anledning
trakteret med øl og kaffe.
Jens Alfred gik i øvrigt under navnet
”Smukke Alfred”, men nogle år senere
blev det ændret til ”Smykke Alfred”. Hi-
storien går på, at Jens Alfred deltog i
redningsarbejdet i forbindelse med et
flystyrt i København. Om bord i flyet var
en kendt sangerinde, som var omkom-
met. På et senere tidspunkt gik der ryg-
ter om, at Jens Alfred af en ukendt mand
i Nyhavn havde købt et stort guld-
smykke, der havde tilhørt den pågæl-
dende sangerinde – men man fandt al-
drig denne ukendte mand i Nyhavn…
I øvrigt var Jens Alfred også tæt på
Kong Christian Den Tiende, der styrtede
på sin hest og derefter hver dag fik hjælp
af to reddere, hvor Jens Alfred var den
ene og redningsinspektør Henry Thars-
gaard den anden. De havde begge Kon-
gens tillid og hjalp hamhver dag op på he-
sten.
EN KAT HAR
FLERE LIV
Jens Alfred Persson – ”smukke Alfred”
For mange, mange år
siden påtog korpset sig at
aflive katte. Det gik for sig på
den måde, at man indleverede
sin kat på hovedstationen
(I København), hvor man
havde en gaskasse til samme
brug.
„
6 · FALCKEN